Annonce
Kaste Gris Jumbo: Måske kender du "Kaste Gris" som almindelig brætspil? Her i sommerperioden kan du udvide med den nye jumbo-version. To store, oppustelige grise kastes rundt i haven eller på stranden til stor morskab for alle. Reglerne er enkle, så selv de mindste kan være med. Spillet går i alt sin enkelhed ud på, at grisene kastes op i luften. Afhængig af, hvordan de lander, får man forskellige point. Er man uheldig, og grisene lander "forkert", mister man alle sine point og må starte forfra. Første mand med 100 point vinder. Spillet er velegnet til både børn, voksne og vil endda være et sjovt indslag til denne tids studenterfester. Hos os bragte spillet jubel, og vil helt sikkert blive spillet igen og igen. Spillet kommer i en stor kasse, men tager du det ud af kassen, vil det ikke fylde meget i en kuffert - hvis du husker at tage luften ud af grisene.
Horsens Posten

Find et feriespil til kufferten

Annonce
  • Kaste Gris Jumbo: Måske kender du "Kaste Gris" som almindelig brætspil? Her i sommerperioden kan du udvide med den nye jumbo-version. To store, oppustelige grise kastes rundt i haven eller på stranden til stor morskab for alle. Reglerne er enkle, så selv de mindste kan være med. Spillet går i alt sin enkelhed ud på, at grisene kastes op i luften. Afhængig af, hvordan de lander, får man forskellige point. Er man uheldig, og grisene lander "forkert", mister man alle sine point og må starte forfra. Første mand med 100 point vinder. Spillet er velegnet til både børn, voksne og vil endda være et sjovt indslag til denne tids studenterfester. Hos os bragte spillet jubel, og vil helt sikkert blive spillet igen og igen. Spillet kommer i en stor kasse, men tager du det ud af kassen, vil det ikke fylde meget i en kuffert - hvis du husker at tage luften ud af grisene.
  • Qwinto: Her kan næsten alle være med. Det handler nemlig om lige dele held og strategi. Jeg har spillet det i forskellige sammenhænge. Dels med min datter på 11, dels med et selskab bestående kun af voksne. "Qwinto" er et meget nemt spil at lære, men til gengæld ikke nemt at mestre på grund af held-delen. Alle spillere får en spilleplade med tre forskellige farvede linjer. Hver linje passer til en terning. Man skal nu udfylde linjerne med tal i stigende rækkefølge alt efter, hvad der bliver slået. Det er svært at vælge strategien, da man ikke ved, om der bliver slået store eller små slag. Spillet kommer i en lille æske, som er nem at have med i kufferten. Det kan også sagtens ligge fast i en campingvogn eller sommerhuset, hvis man er træt af at spille yatzy.
  • Exit - The Game: Det er meget svært at forklare noget om dette spil uden at afsløre noget. Spillet er da også en stor hemmelighed, indtil du kommer i gang. Måske kender du "Escape Rooms"? Det her er brætspilsudgaven af det. Du får en udfordring, som du skal løse via en række hovedbrud. Der findes tre forskellige udgaver, og det afbilledede er en "avanceret"-udgave. Lad mig sige det med samme: Det er ikke nemt. Man må ikke se kort eller historiebogen, før spillet er i gang. Det er derfor svært at regne sig frem til, hvad man skal. Ulempen er, at man kun kan spille spillet én gang, og man derved ikke når at komme ordentlig ind i det, inden man er ihvertfald halvvejs. Der lægges op til, at man skal ødelægge spillet undervejs, men det er ikke nødvendigt, og man kan derfor glæde andre med det bagefter. Spillet er rigtig godt til tilhængere af svære hovedbrud. Husk at sætte god, koncenteret tid af.
  • The Game: Jeg indrømmer med det samme, at jeg har spillet det her forkert. Jeg "glemte" nemlig at læse den del, hvor der står, at man ikke må snakke sammen. Spillet resulterede derfor i små, spydige bemærkninger, mellem dem, jeg spillede med. Det er nemlig et rigtig godt spil, og problemet er, at man skal spille sammen. Når medspillerne derfor modarbejder dig - uden at vide det - bliver man frustreret. "The Game" er et kabalespil, som både kan spilles alene såvel som flere sammen. Jeg har testet det, hvor vi spillede fire voksne sammen. Fire stakke skal opbygges. To skal gå fra 100 mod 0 og to den modsatte vej. Hver spiller har seks kort, og man skal så på skift lægge sine kort. Det gælder, præcis som i kabale, om at komme af med flest kort. Spillet kommer i en lille æske, som er nem at tage med.
  • Illusion: Spillet er hyggeligt over et glas øl eller med børnene i familien. Det går ud på at gætte sig til, hvor stor en andel af en farve, der er på kortene. Kortene lægges på bordet i den rækkefølge, man gætter på, at andelene passer. Det er ikke nemt at gætte sig til, da mønstrene er lavet i de sjove synsbedrag. Jeg præsterede derfor at blive slået stort af min 11-årige datter, der tydeligvis kunne gætte eller se det bedre end jeg. Min nevø måtte opgive at være med i dette spil, da han er farveblind, og derfor havde svært ved at skelne farverne. Spillet er godt til både børn og voksne og kommer i en lille æske, der er nem at have med. Spillet er svært at mestre, men med masser af gode timers spil.
Horsens Posten

10.000 til klassekassen: Tre børn fra Horsens viste mesterligt talent for flisemønstre og forårsruller

Annonce
Horsens Posten

This is my life: Det kommer indefra, når Maia hver aften går på scenen

Annonce
Horsens Posten

Jeg vil røre noget i publikum: Jon drømte om operascenen, men i dag er det musical, der trækker

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Iværksættere åbner butik i Bytorv Horsens - og der er plads til flere

Horsens Posten

- Jeg har fumlet med tanken længe: Maskiningeniøren vil skabe liv i byen med danske retter og drinks

Horsens Posten

Temaaften med Bonderøven og professor i havmiljø: Hvordan redder vi den nødlidende Horsens Fjord?

Horsens Posten

Arend og Michael fik en skør idé: Nu vælter det ind med sangglade mænd

Horsens Posten

Nyt spisested på Horsens Marina åbner 19 dage før tid: - Det skal være et sted for alle

Horsens Posten

Oplevelser eller rabatter: De unge skal have noget at komme efter

Horsens Posten

Vandskade lukker café: Leder håber på hurtig genåbning

Horsens Posten

To gange har hendes butik vundet cityprisen: Lotte startede som 15-årig, og nu runder hun 60

Horsens Posten

Anna åbner på den 3. adresse på tre måneder: Jeg glæder mig helt vildt

Horsens Posten

Mere liv på Torvet: Nu genopstår initiativ fra sidste år

Horsens Posten

Ni mænd ville lære at spille i orkester: Nu tilbyder aftenskole kurser efter behov

Horsens Posten

Rema-butik er klar før boliger: Vejret har drillet, men nu holder tidsplanen

Annonce